Pamukkale



Pamukkale - et naturfænomen. Pamukkale er en unik seværdighed, som absolut bør ses. Synet af de storslåede kalkterrasser er, især i tidlige morgentimer og sene aftentimer, et eventyrligt syn. Det er også muligt at få en svømmetur i det varme, efter sigende, helbredende vand i kunstige bassiner som er anlagt i nærheden. I kurbyen Hierapolis, anlagt af de gamle romere, ligger Kleopatrabadet, hvis 36 grader varme og mineralholdige vand menes at virke foryngende. Der arrangeres mange busture til Pamukkale fra blandt andet Marmaris. Nedenfor terrasserne ligger en hyggelig landsby med overnatningsmuligheder for rejsende.