Pamukkale - et naturfænomen. Pamukkale er en unik seværdighed, som absolut bør ses. Synet af de storslåede kalkterrasser er, især i tidlige morgentimer og sene aftentimer, et eventyrligt syn. Det er også muligt at få en svømmetur i det varme, efter sigende, helbredende vand i kunstige bassiner som er anlagt i nærheden. I kurbyen Hierapolis, anlagt af de gamle romere, ligger Kleopatrabadet, hvis 36 grader varme og mineralholdige vand menes at virke foryngende.